Hermed et lille overblik over vores rejse. Vi starter med et par dage i Dubai i Mellemøsten, hvorefter vi flyver videre til Sydney. Efter et par dage i Sydney flyver vi ind i det røde center, til Alice Springs, hvor der venter en autocamper på os. Den skal fragte os gennem Northern Territory i en 10 dage, hvor vi selvfølgelig skal et smut forbi Uluru. Vi ender i Darwin i nord, hvor vi skal flyve ud på østkysten, til Cairns, hvor en ny autocamper venter på os. I den skal vi køre langsomt ned ad østkysten, indtil vi når Brisbane og vores fly hjem mod Danmark.
