Natten til i går overnattede vi på en campingplads ved Capricorn Caves og i går morges (onsdag) var vi på rundvisning i grotterne. Det er grotter, som er formet for mange mange tusinde år siden, da området var oversvømmet. De er faktisk lavet af sammenpressede døde koraller, som vandet lige så langsomt, gennem tusinder af år, har udhulet.
Resten af onsdagen brugte vi på at køre, så vi kunne komme til Hervey Bay. Her er vi så nu, på en skøn campingplads lige ned til vandet. Vejret hernede er, overraskende nok, meget bedre end forventet. Aftenerne og nætterne er forholdsvis kolde, men der har været høj solskin og god varme i dag.
I dag har vi sovet længe, da vi kom sent i seng i går fordi drengene skulle i biografen. Vi har ikke haft så mange planer i dag, bortset fra at få Nikolaj smidt ud fra et fly i 12000 fods højde ;o)