Viser opslag med etiketten sydney. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sydney. Vis alle opslag

onsdag den 18. juni 2014

Vi venter...

På vores fly til Alice Springs.
Vi har fået en ny rejsekammerat, han hedder Bill og er en koala.

tirsdag den 17. juni 2014

Sidste dag i Sydney

På denne vores sidste hele dag i Sydney har vi endelig set nogle indfødte dyr.
Krokodiller

Koala

Koala og Homo Sapiens (ikke indfødte)

Stor grå kænguru


Vi har nemlig været i Taronga Zoo.
Sjældent har man set en zoo med en kønnere beliggenhed og smukkere udsigt.



 Man kommer til Taronga Zoo ved at tage båden fra Circular Quay, en smuk tur, hvor man sejler forbi Operahuset, og derefter tager man en svævebane henover parken op til toppen og indgangen.




Det var en spøjs oplevelse at være turist i lavsæsonen, hvor der var god plads alle steder. Vejret har været rigtigt fint de sidste to dage med strålende solskin fra en skyfri himmel. Selvom det er vinter her, så er vejret som en lun forårsdag/tidlig sommerdag hjemme i Danmark.

I går var vi på en turistrundfart med en rød dobbeltdækkerbus. Buschaufføren var en venlig mand, der mente "Denmark is a very good friend of Australia. Because of Princess Mary. The capital is Copenhagen" Og så var vi gode venner og fik gode tips til, hvilke steder vi skulle besøge når vi skulle ned ad østkysten, og hvor det var godt og billigt at spise i Sydney.


Til allersidst er her lige lidt flere billeder af Operahuset, som vi efterhånden har fotograferet fra alle tænkelige vinkler. Men det er nu også flot. :o)
Husk at I gerne må lægge kommentarer på bloggen.

Jeg havde desværre glemt objektivet med den store blænde, så det er ikke helt skarpt.

Jeg har ikke noget billedredigeringsprogram med, så I får alle billeder rå og uredigerede :o)


Harbour Bridge er også blevet gennemfotograferet ved både nat og dag.


Aftenens menu

Kængurusteak :-) Dommen lød: Smager godt. Nemt at tygge.

Der kommer et længere blogindlæg senere på (vores) aften ;-)

mandag den 16. juni 2014

Sightseeing i Sydney

Så har vi begge fået australske taletidskort og dermed mobildata :-) I dag er vi på sightseeing. Gæt hvor?


lørdag den 14. juni 2014

Goodbye Dubai, hello Sydney

Vi ankom til Sydney i går i halvdårligt vejr. Det meste af dagen gik med at holde sig vågen, så vi kunne få vendt døgnet rigtigt. Efter at have sovet læææænge (15 timer for drengenes vedkommende), er vi nu klar til at erobre Sydney. Vi har lidt begrænset internet pt. så det er ikke sikkert vi opdaterer bloggen ligeså tit som i Dubai. Om et par dage flyver vi videre til Alice Springs, hvor vi glæder os til at opleve "det rigtige" Australien.