Ja, overskriften opsummerer meget godt vores dag. Her til formiddag havde jeg booket undervisning i at male aboriginal kunst. Det er noget helt andet end at male traditionelt. Man maler med en pind og det skal man lige lære at styre.
Imens kørte drengene ud på et rugbystadiob i Mossman og legede skydekrig. Da jeg var færdig, blev jeg hentet, så vi allesammen kunne lege skydekrig med drengenes NERF-guns.
Bagefter satte vi kursen mod Daintree Village og indlogerede os på en campingplads, der ligger smukt ned til Daintree River, som i parentes bemærket er fyldt med krokodiller. Jeg spurgte Peter, som har campingpladsen, om der er mange krokodiller i floden. "There's enough", sagde han "strictly no swimming". Så vi nøjes med at nyde udsigten og spejde efter krokodiller.
Daintree Village er en temmelig lille by med kun 130 indbyggere, så vi føler næsten vi er kommet udenfor civilisationen igen. Det kan vi godt lide.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar