Jungle trek, jungle trek in Bukit Lawang

(Overskriften skal synges på melodien til Jingle Bells)

Som før nævnt skulle vi lørdag og søndag på et trek i regnskoven i Bukit Lawang, hvor vi skulle overnatte ude i junglen.Vi havde allerede prøvet at gå et lille 3-timers trek, da vi var i Tangkahan, så vi vidste en smule om, hvad der ventede os. Varm og fugtig luft og vanskelige op- og nedstigninger, men selvfølgelig også fantastisk natur og denne gang forhåbentlig en masse dyreliv. Og vi blev ikke skuffede. Orangutanerne i Bukit Lawang er semi-vilde, dvs. de er udsatte dyr, som bliver delvist fodret af mennesker. Derfor var de heller ikke så bange for os, og vi kunne komme helt tæt på dem. Vores frugtpause blev fx afbrudt af den store han, der fik færten af dejlige bananer og melon. 

Vi så også flere andre abearter, som fx. Thomas Leaf-aben (også kaldet Funky Monkey pga. hanekammen), to slags gibbonaber og et par andre slags, jeg har glemt navnet på. 

Heldigvis blev vi forskånet for den trælse del af dyrelivet, for i Bukit Lawang var der nemlig ikke rigtig nogle igler, som der var i Tangkahan. 

Da vi kom til lejren henad eftermiddagen, godt svedige og beskidte, startede vi med at hoppe i det lille svalende vandløb, og så var der ellers dømt lejrhygge lige til sengetid. Drengene fik lært en mange nye tricks af kokken og guiden og de fik øvet at snakke en masse engelsk. Vi fik serveret den skønneste "Jungle Food", traditionel indonesisk mad, lavet over bål i junglekøkkenet. Bedste mad vi har fået på Sumatra. 

Mens vi sad og ventede på aftensmaden råbte en af guiderne pludselig "øgle, øgle". Vi blev lidt forvirrede, fordi han råbte på dansk, men den var god nok, der var en smuk øgle, der gled lige så stille ned i vandløbet for at fange små fisk.

Efter en træls nats søvn (liggeunderlag på stenunderlag og to høje, voksne mennesker i et lille festivaltelt) stod vi op til lyden af junglen, fik noget morgenmad og begav os afsted igen. Da vi havde gået et par timer i et udfordrende terræn, sluttede vi af med at sejle på nogle sammenbundne bildæk ned ad floden mod vores hotel. Fed måde at komme hjem på.  

I dag har vi brugt meget af dagen på at køre, da vi skulle fra Bukit Lawang her til Berastagi. Som altid i Indonesien er vejene ikke noget at råbe hurra for, så det tager nemt 5 timer at køre de 133 km. 

Da vi holdt et pitstop ved en tankstation i Bijan, følte vi os pludselig som rockstjerner, da de folk, der stod derinde var helt vilde for at tage selfies med os. Specielt Marcus ville de gerne have med på billedet. Høje, blonde mennesker er vist noget af et syn på disse kanter. 

I morgen skal vi meget tidligt op, vi skal mødes med vores driver 4.30, og så skal vi bestige vulkanen Sibayak. Derefter tager vi videre til Medan, hvorfra vi flyver til Bali og badeferie.

Populære interview-personer i Bukit Lawang

Det er søndag eftermiddag og vi sidder på hotellets hyggelige restaurant, trætte efter 1.5 dag på en hyggeligt jungletrek (den skriver Helle mere om en kommende dag, da den vist kræver masser af ledsagende billeder og video :-)).

Efter tilbagekomsten fra jungletrekket skulle jeg (Nikolaj), Marcus og Oliver dog lige en kort tur ind forbi landsbyen for at få nogle af vores yndlings-milkshakes, samt hente kolde colaer m.m. til Helle.

Turen blev dog længere end beregnet, da vi tilfældigt stødte ind i grupper af søndags-skole-børn, som tog ekstratimer i engelsk, og at deres lærer var bedt om at gå ud i byen og snakke engelsk. Og her var det helt tydeligt, at vi tre meget blege personer IKKE var lokale, og nok også kunne snakke engelsk, så vi blev hurtigt stoppet af grupper af unge, som rigtigt gerne ville interviewe os.

De var utroligt søde, og kom med tydeligt tilfredse "Ohhhh"er, da de glade opdagede at deres interview-personer kom så langt væk som fra Danmark. De blev også synligt meget overraskede over drengenes store højde ift deres alder. Nogle af pigerne, der nok var 15-16 år ligesom Marcus,  skulle lige måle sig selv op mod Marcus, som nok var 20-30 centimeter højere end dem med samme alder.

Og de ville alle gerne have (mange) fotos med os, så de kunne vise dem til lærer, venner m.m Et par af dem skulle også have billeder med dem og Oliver alene, umiddelbart fordi de syntes at han var "very handsome", men vist også fordi de synes at en høj lys dreng med langt hår på 12 år, var noget de blev nødt til at have billeder af :-)

Hver gang bekræftede de vores indtryk af befolkningen som utroligt søde, åbne og glade, og vi fik derfor et par rigtig gode snakke med dem, selvom de kolde colaer endte med ikke at være helt så kolde, da vi til sidst kom tilbage til hotellet :-)

Welcome to the jungle

Vi er nu på Sumatra, i Bukit Lawang, efter et par dage i Tangkahan. I Tangkahan mistede vi mobilforbindelsen og der var heller ingen wifi. Skønt at leve lidt primitivt. Her i Bukit Lawang Eco Lodge er der wifi, men kun  i restauranten, så derfor bliver dette blogindlæg lidt kort. Jeg skal nok senere fortælle om den sidste dag i Singapore og om vores oplevelser i den sumatranske jungle. I dag og i morgen skal vi slappe af, for i overmorgen skal vi på turens andet jungletrek. Denne gang med overnatning. Bagefter skal vi til Berestagi og tilbage til Medan, hvorfra vi flyver videre til Bali over Kuala Lumpur.
Både til Tangkahan og igen i dag til Bukit Lawang har vi kørt på noget nær verdens dårligste veje. Godt vi har haft nogle kompetente chauffører, der kan manøvre og skifte et eksploderet dæk. Ingen billeder i dette indlæg, da jeg ikke kan lægge ind vi telefonen lige nu.