Mount Sibayak

Klokken 4 her til morgen stod vi op, da vi skulle mødes med vores driver og vores guide kl. 4.30 for at bestige vulkanen Sibayak og se solen stå op fra toppen.
Drengene og jeg måtte dog tage afsted alene, da Nikolaj er nedlagt af samme mavevirus, der holdt mig oppe forrige nat. Det er heldigvis kortvarigt, så vi håber han bliver frisk i løbet af dagen.

På vej mod toppen i tusmørke

Drengene næsten på toppen

Den nærliggende vulkan Sinabung, der sidst var i udbrud i 2010.

Drengene var helt oppe på toppen, der hvor de peger

Et af de mange huller i bjergsiden, hvorfra der kommer varm luft og sulfur ud. Man kan høre det kogende vand boble inde i hulrummet bagved.

De lokale ofrer til vulkanguden ved at lægge mad i krateret. Dette er lagt for ganske nylig, da en tysk turist fór vild på Sibayak og offermaden var et ønske om, at han blev fundet. Han blev fundet i live efter 6 dage.

Vulkankrateret.

Jungle trek, jungle trek in Bukit Lawang

(Overskriften skal synges på melodien til Jingle Bells)

Som før nævnt skulle vi lørdag og søndag på et trek i regnskoven i Bukit Lawang, hvor vi skulle overnatte ude i junglen.Vi havde allerede prøvet at gå et lille 3-timers trek, da vi var i Tangkahan, så vi vidste en smule om, hvad der ventede os. Varm og fugtig luft og vanskelige op- og nedstigninger, men selvfølgelig også fantastisk natur og denne gang forhåbentlig en masse dyreliv. Og vi blev ikke skuffede. Orangutanerne i Bukit Lawang er semi-vilde, dvs. de er udsatte dyr, som bliver delvist fodret af mennesker. Derfor var de heller ikke så bange for os, og vi kunne komme helt tæt på dem. Vores frugtpause blev fx afbrudt af den store han, der fik færten af dejlige bananer og melon. 

Vi så også flere andre abearter, som fx. Thomas Leaf-aben (også kaldet Funky Monkey pga. hanekammen), to slags gibbonaber og et par andre slags, jeg har glemt navnet på. 

Heldigvis blev vi forskånet for den trælse del af dyrelivet, for i Bukit Lawang var der nemlig ikke rigtig nogle igler, som der var i Tangkahan. 

Da vi kom til lejren henad eftermiddagen, godt svedige og beskidte, startede vi med at hoppe i det lille svalende vandløb, og så var der ellers dømt lejrhygge lige til sengetid. Drengene fik lært en mange nye tricks af kokken og guiden og de fik øvet at snakke en masse engelsk. Vi fik serveret den skønneste "Jungle Food", traditionel indonesisk mad, lavet over bål i junglekøkkenet. Bedste mad vi har fået på Sumatra. 

Mens vi sad og ventede på aftensmaden råbte en af guiderne pludselig "øgle, øgle". Vi blev lidt forvirrede, fordi han råbte på dansk, men den var god nok, der var en smuk øgle, der gled lige så stille ned i vandløbet for at fange små fisk.

Efter en træls nats søvn (liggeunderlag på stenunderlag og to høje, voksne mennesker i et lille festivaltelt) stod vi op til lyden af junglen, fik noget morgenmad og begav os afsted igen. Da vi havde gået et par timer i et udfordrende terræn, sluttede vi af med at sejle på nogle sammenbundne bildæk ned ad floden mod vores hotel. Fed måde at komme hjem på.  

I dag har vi brugt meget af dagen på at køre, da vi skulle fra Bukit Lawang her til Berastagi. Som altid i Indonesien er vejene ikke noget at råbe hurra for, så det tager nemt 5 timer at køre de 133 km. 

Da vi holdt et pitstop ved en tankstation i Bijan, følte vi os pludselig som rockstjerner, da de folk, der stod derinde var helt vilde for at tage selfies med os. Specielt Marcus ville de gerne have med på billedet. Høje, blonde mennesker er vist noget af et syn på disse kanter. 

I morgen skal vi meget tidligt op, vi skal mødes med vores driver 4.30, og så skal vi bestige vulkanen Sibayak. Derefter tager vi videre til Medan, hvorfra vi flyver til Bali og badeferie.

Populære interview-personer i Bukit Lawang

Det er søndag eftermiddag og vi sidder på hotellets hyggelige restaurant, trætte efter 1.5 dag på en hyggeligt jungletrek (den skriver Helle mere om en kommende dag, da den vist kræver masser af ledsagende billeder og video :-)).

Efter tilbagekomsten fra jungletrekket skulle jeg (Nikolaj), Marcus og Oliver dog lige en kort tur ind forbi landsbyen for at få nogle af vores yndlings-milkshakes, samt hente kolde colaer m.m. til Helle.

Turen blev dog længere end beregnet, da vi tilfældigt stødte ind i grupper af søndags-skole-børn, som tog ekstratimer i engelsk, og at deres lærer var bedt om at gå ud i byen og snakke engelsk. Og her var det helt tydeligt, at vi tre meget blege personer IKKE var lokale, og nok også kunne snakke engelsk, så vi blev hurtigt stoppet af grupper af unge, som rigtigt gerne ville interviewe os.

De var utroligt søde, og kom med tydeligt tilfredse "Ohhhh"er, da de glade opdagede at deres interview-personer kom så langt væk som fra Danmark. De blev også synligt meget overraskede over drengenes store højde ift deres alder. Nogle af pigerne, der nok var 15-16 år ligesom Marcus,  skulle lige måle sig selv op mod Marcus, som nok var 20-30 centimeter højere end dem med samme alder.

Og de ville alle gerne have (mange) fotos med os, så de kunne vise dem til lærer, venner m.m Et par af dem skulle også have billeder med dem og Oliver alene, umiddelbart fordi de syntes at han var "very handsome", men vist også fordi de synes at en høj lys dreng med langt hår på 12 år, var noget de blev nødt til at have billeder af :-)

Hver gang bekræftede de vores indtryk af befolkningen som utroligt søde, åbne og glade, og vi fik derfor et par rigtig gode snakke med dem, selvom de kolde colaer endte med ikke at være helt så kolde, da vi til sidst kom tilbage til hotellet :-)

Det nordlige Sumatra

Planen var egentlig, at jeg ville fortælle lidt om vores sidste dag i Singapore, men det virker allerede meget langt væk, selvom vi kun har været her på Sumatra i 4 dage. (Tror jeg? Dagene flyder lidt sammen efterhånden)

Vi blev hentet af vores chauffør/guide i lufthavnen i Medan. Han forberedte os på, at det var en lang køretur til Tangkahan, cirka 5 timer, hvis det gik godt, og det sidste stykke af vejen var "very bad road". Inden skulle vi dog lige forcere trafikken i og omkring Medan, og vi kunne næsten mærke, hvor lettet han blev, da vi forsikrede at vi ikke havde nogle ærinder i Medan. Der var nemlig temmelig meget trafik derinde. Selvom vi således kun kom igennem udkanten af Medan, synes vi nu alligevel at trafikken var temmelig hektisk. Da jeg spurgte til, hvorfor det ene trafiklys, vi så, ikke var tændt, var svaret at det var omsonst, da folk alligevel ikke respekterede det. Så var det sikrere at have en politimand til at stå og dirigere i stedet.
Efter en dejlig frokost på en lokal indonesisk restaurant undervejs, kom vi endelig ud på "the very bad road". Den var i sandhed også dårlig, en dirt road med mange skarpe sten og huller i vejen og det endte med at vi måtte have skiftet dæk undervejs

Tangkahan ligger lige på kanten af junglen, og de folk, der bor der, arbejdede tidligere med at fælde regnskoven for tømmer og for at give plads til regeringens kæmpe palmeolieindustri. For 10 år siden begyndte de at lære om farerne ved at fælde regnskov, bl.a. at de jo så ikke var sikret job i fremtiden. I stedet arbejder de nu "sustainable", dvs. de satser på turisme, som kan bevare regnskoven og samtidig sikre dem beskæftigelse i lang tid fremover.

Vores hotel, Mega Inn, var temmelig primitivt, men rigtig hyggeligt. Medarbejderne er imødekommende og venlige, præcis som folk i landsbyen.
Man skal krydse en spændende hængebro for at komme over floden til hotellet. Her var mest unge backpackere, men også en enkelt familie, ligesom os. Backpackerne og hotellets ansatte ynder at sidde om aftenen med guitar og bongotromme og skråle lejrbålssange. Vi mødte også et par danskere, der ligesom os havde arrangeret rejsen med Jysk Rejebureau.

.

En af de turistaktiviteter, der er i Tangkahan er elefantsvaskning, hvor man får lov til at skrubbe elefanterne i floden og derefter belønnes man med et brusebad af elefanten og måske et kys. Fantastisk oplevelse. Samme dag var vi også på et mini-jungletrek, som optakt til det "rigtige" trek vi skal på i morgen. Vi afsluttede med en skøn dukkert i floden. Regnskoven er varm!

Lige nu er vi i Bukit Lawang, som er lidt mere turistet end Tangkahan, men landsbyen er stadig ret primitiv. Det er godt for os alle at se, at man kan leve på mange forskellige måder, og vi skal sætte pris på, at vi kan gå ind i et supermarked og købe alt, vi ønsker.
Hverken i Tangkahan eller her i Bukit Lawang har vi mobilforbindelse. Dog er der wifi i restauranten her i Bukit Lawang.

Turen hertil var også et spændende kapitel. Hvis vejen til Tangkahan betegnes som dårlig, så er vejen fra Tangkahan til Bukit Lawang endnu dårligere. Turen foregik ikke denne gang i en moderne bil med air condition, som den første tur, men i en gammel, gammel jeep, der aldrig ville være gået igennem syn i Danmark. Sikkerhedsselerne virkede ikke og den ene bagdør blev ved at springe op.

I morgen skal vi som sagt på jungletrek, hvor vi skal overnatte en nat i regnskoven. Det bliver spændende. Mere om det senere, sandsynligvis først når vi kommer til et sted med en bedre forbindelse. Vi har rigtig mange gode billeder, men det tager alt for lang tid at uploade til bloggen, så I må nøjes. Følg også med på Instagram, hvor vi (børnene og jeg) af og til lægger lidt op.

Welcome to the jungle

Vi er nu på Sumatra, i Bukit Lawang, efter et par dage i Tangkahan. I Tangkahan mistede vi mobilforbindelsen og der var heller ingen wifi. Skønt at leve lidt primitivt. Her i Bukit Lawang Eco Lodge er der wifi, men kun  i restauranten, så derfor bliver dette blogindlæg lidt kort. Jeg skal nok senere fortælle om den sidste dag i Singapore og om vores oplevelser i den sumatranske jungle. I dag og i morgen skal vi slappe af, for i overmorgen skal vi på turens andet jungletrek. Denne gang med overnatning. Bagefter skal vi til Berestagi og tilbage til Medan, hvorfra vi flyver videre til Bali over Kuala Lumpur.
Både til Tangkahan og igen i dag til Bukit Lawang har vi kørt på noget nær verdens dårligste veje. Godt vi har haft nogle kompetente chauffører, der kan manøvre og skifte et eksploderet dæk. Ingen billeder i dette indlæg, da jeg ikke kan lægge ind vi telefonen lige nu.

Ud på rejse igen

Der er nu gået tre år siden vores sidste længere rejse, og nu er det ved at være tid til at tilfredsstille udlængslen igen. Denne gang skal vi til Sydøstasien, nemlig Singapore og Indonesien.
I alt skal vi være væk i lige knap 5 uger, og vores hus er heldigvis lånt ud i hele perioden, vi er væk.
Om knap to uger sætter vi os i et fly med kurs mod Singapore via Amsterdam. I Singapore skal vi være et par dage og opleve storbyen.

Efter det kommer et miljøskifte, for vi flyver nemlig til Medan på Sumatra og kører derefter videre til Tangkahan, hvor vi skal tilbringe nogle dage i Gunung Leuser Nationalpark. Vi skal vandre og overnatte i regnskoven, hvor vi forhåbentlig kommer til at opleve dyrelivet, bl.a. orangutaner. På Sumatra planlægger vi også at bestige en vulkan og flere andre naturoplevelser.

Efter Sumatra flyver vi til Bali, via Kuala Lumpur. På Bali skal vi være forskellige steder på øen. Vi glæder os til at opleve kulturen og boltre os i vandet. Vi planlægger selvfølgelig at bade, svømme og snorkle. Måske vover vi også ud i at prøve at surfe, hvem ved.

Efter Bali skal vi til en af de små Gili-øer, Gili Air, der ligger mellem Bali og Lombok. Her skal hele familien tage dykkercertifikat, det ser vi meget frem til. Bagefter skal vi videre til Gili Trawagan, også en af Gili-øerne, hvorefter vi skal et hurtigt smut tilbage til Bali og dernæst vender vi næsen hjem igen.
Følg med her for opdateringer undervejs :)