Når man rejser i længere tid, har man ind i mellem brug for at holde ferie fra sin ferie. Det har vi brugt de sidste par dage på, efter nogle begivenhedsrige uger i Singapore og på Sumatra. Vi har indlogeret os på Sri Phala Resort i badebyen Sanur på Balis sydøstlige kyst, og vi har fået slappet af, pakket ud, vasket tøj, badet i poolen og spist god mad. I morgen er vi klar til at rejse videre nordpå, til Lovina, hvor vi blandt andet skal ud og se delfiner. Vi har en chauffør hele dagen, så vi regner med at vi skal rundt og se lidt af øen, inden vi lander i Lovina.
 |
| På stranden i Sanur |
 |
| Udriggerkano på land |
 |
| Udsmykning på et af de mange templer |
 |
| Vi bor i en "villa" i to etager. Badeværelset nedenunder har en traditionel lille have med. Der bor også et firben, som er noget større end de, der løb rundt på væggene i Sumatra. Den er så stor, at vi synes, vi var nødt til at give den et navn. Den hedder nu Øgle-Frants. |
 |
| Trafikken på Bali er en smule mere civiliseret end på Sumatra. En lille smule. Men man kan stadig have plads til en hel familie på en scooter, selv med et spædbarn. I det mindste er det ikke børnene selv, der kører, som vi så på Sumatra. |
 |
| Overalt står der små offergaver med blomster og måske lidt mad i. Her har de hobet sig op på gaden. |
 |
| Et af de mange små templer i gadebilledet. |
 |
| Stranden er smuk |
 |
| Spabehandlinger er rigtig billige, så for ca. 20 kr per person fik vi lavet manicure, og for 20 kr ekstra var vi nogen, der fik neglelak på. |
 |
| Hennatatovering, jeg fik lavet i dag. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar