Certificerede dykker-Kolber

Der har været lidt stille på bloggen de seneste par dage. Det skyldes, at vi simpelthen har været for trætte til andet end at spise og sove efter dagens program. Vi har brugt de sidste 3½ dag her på Gili Air til at tage PADI dykkercertifikat, og der har været praktisk og teoretisk undervisning cirka 10 timer hver dag. Intensivt, men sjovt og godt. Nu har vi alle papir på, at vi er dykkere. 

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at prale af vores fantastiske børn, som ud over at være pragtfulde rejsekammerater, også har været uovertruffent dygtige på dette kursus. De har været super-seriøse omkring det, og de har begge haft nemt ved at følge med, selvom al undervisning foregik på engelsk.

Træning i poolen

Nikolaj og vores instruktør, Gab, stiger ned.

Oliver i fin stil

Vi har helt styr på dykkertegnsprog. Nikolaj er OK.

Sidste øvelse på sidste dyk. Navigering efter kompas under vand. Her er det Marcus sammen med Gab.

Alt er OK.

Børnene valgte hinanden som dykkerbuddies.

Familieselfie under vand.

På vej hjem med båden efter et dejligt sidste dyk

Familien Kolbe og vores dykkerinstruktør, Gab.

Beviset!

Gili Air er et skønt lille paradis. Vi har ikke haft så frygtelig meget tid til at undersøge øen, da vores dage har været rimelig fyldt op, men vi har da nået at få en yndlingsrestaurant, som vi har besøgt hver dag. Lemongrass hedder den, og de laver knaldgod mad, selvom deres køkken næppe ville blive godkendt i DK.

Primitive forhold, men dygtige kokke.

De sidste to aftener har vi gået ned til stranden for at nyde solnedgangen. På Mowie's kan man sidde i en sækkestol og slappe af, mens man ser solen gå ned og samtidig få serveret et godt måltid mad.

Vi gennemgår den sidste teori inden aftensmad i skønne omgivelser.

I morgen skal vi videre til en anden af de tre Gili-øer, Gili Trawagan, også bare kaldet Gili T. Vores program herfra er frit, vi har absolut ingen planer, men mon ikke vi skal ud i vandet på den ene eller anden måde? Efter Gili T går turen hjemover, med et kort stop på Bali.

Fra Lovina til Ubud

Vi har tilbragt to dage i Lovina, som ligger i det nordlige Bali. Vandet i Lovina er helt stille og klart og sandet på stranden er sort af vulkansk aske. I går morges stod vi meget tidligt op for at stige ombord i en udriggerkano og sejle ud for at se delfiner. Der var ikke så mange delfiner at se, men vi fandt et par stykker. Det var rigtig skønt at sejle ud, se solen stå op over havet og mærke den kølige morgenluft i ansigtet.

I dag havde vi lavet en aftale med skipper fra i går, at vi skulle ud at snorkle. Der er det fineste rev lige ud for kysten og vandet er som sagt krystalklart og helt blikstille. Perfekt snorkelbetingelser.
Vi så mange fisk og flotte koraller og vores GoPro kamera kom virkelig til sin ret.
Til sidst mødte vi også en elektrisk ål, og vi kunne mærke planktonen i vandet, der blev elektrisk ladet og prikkede som nåle på huden.

Vi tjekkede ud fra vores hotel i Lovina til middag og mødtes med vores driver, der skulle fragte os til Ubud. Undervejs stoppede vi ved et hinduistisk tempel, hvor vi alle skulle iklædes sarong for at komme ind.
Derefter kørte vi til Kintamani, hvor der skulle være en fantastisk udsigt over Bakur-søen. Udsigten var også fantastisk, men vi gik direkte i en turistfælde, da vi blev sat af ud for en restaurant med udsigtsterrasse, og naturligvis gik direkte ind og spiste frokost sammen med hundredevis af andre turister. Det blev hele rejsens allerdyreste måltid for ganske middelmådig buffetmad.
Bagefter kørte vi til Penglipuran, der er en traditionel, hinduistisk landsby, som er meget smuk i sin arkitektur.
Nu er vi landet på vores hotel i Ubud, hvor wifien er dårlig, så jeg har måttet prioritere upload af billeder. Hvis du gerne vil se billeder fra fx Penglipuran, så gå ind på min Instagram, hvor jeg har lagt et billede op. Søg på helle_l_k

Et par dages badeferie i Sanur

Når man rejser i længere tid, har man ind i mellem brug for at holde ferie fra sin ferie. Det har vi brugt de sidste par dage på, efter nogle begivenhedsrige uger i Singapore og på Sumatra. Vi har indlogeret os på Sri Phala Resort i badebyen Sanur på Balis sydøstlige kyst, og vi har fået slappet af, pakket ud, vasket tøj, badet i poolen og spist god mad. I morgen er vi klar til at rejse videre nordpå, til Lovina, hvor vi blandt andet skal ud og se delfiner. Vi har en chauffør hele dagen, så vi regner med at vi skal rundt og se lidt af øen, inden vi lander i Lovina.

På stranden i Sanur

Udriggerkano på land 

Udsmykning på et af de mange templer

Vi bor i en "villa" i to etager. Badeværelset nedenunder har en traditionel lille have med. Der bor også et firben, som er noget større end de, der løb rundt på væggene i Sumatra. Den er så stor, at vi synes, vi var nødt til at give den et navn. Den hedder nu Øgle-Frants. 

Trafikken på Bali er en smule mere civiliseret end på Sumatra. En lille smule. Men man kan stadig have plads til en hel familie på en scooter, selv med et spædbarn. I det mindste er det ikke børnene selv, der kører, som vi så på Sumatra.

Overalt står der små offergaver med blomster og måske lidt mad i. Her har de hobet sig op på gaden.

Et af de mange små templer i gadebilledet.

Stranden er smuk

Spabehandlinger er rigtig billige, så for ca. 20 kr per person fik vi lavet manicure, og for 20 kr ekstra var vi nogen, der fik neglelak på.

Hennatatovering, jeg fik lavet i dag.

K'Gari

K'Gari er aboriginernes navn for Fraser Island og det betyder Paradis. Fraser Island er verdens største sandø og som det eneste sted i verden gror der her regnskov på sand, noget som egentlig ikke burde kunne lade sig gøre.

For at komme rundt på øen kræves et firehjulstrukket køretøj, for der er kun stranden og sand-tracks at køre på,og det kan blive rimelig spændende kørsel af og til. Vores motorhome er ikke ligefrem egnet til sandkørsel, så vi havde hjemmefra booket en to-dagestur til Fraser. 

Jeg tror, historien bedst fortælles i billeder, så hermed en advarsel om, at dette bliver et billedtungt indlæg :-)

Prammen fra Hervey Bay til Fraser lægger til i en lavvandet bugt. På øen ventede vores firehjulstrukne tur-bus med tilhørende chauffør/guide, Warren.

Et af de første stop var ved Lake McKenzie, en stor ferskvandssø midt på øen. Søen er et lukket system, der udelukkende består af regnvand, det er faktisk bare en stor vandpyt. Men en utrolig smuk en.

Vi skulle selvfølgelig bade i søen.

Lake McKenzie, et af de smukkeste steder, jeg nogensinde har set.

Lidt opvarmning v. Warren foran bussen før vi skal på regnskovsvandring. 

Warren var en supergod chauffør, selvom han påstod det modsatte. Det kræver virklig mod og talent at styre en stor bus rundt på de krævende sandtracks på Fraser. Det var en hoppende tur, næsten som en forlystelse i Fårup Sommerland. Warren var også en humoristisk fyr, som samtidig var utrolig vidende og kunne fortælle rigtig meget om øen.

I regnskoven løb der en lille ferskvandsbæk. Ved første øjekast så det ud som om, at der lå noget hvidt skum på overfladen, men ved nærmere øjesyn kunne man se, at det simpelthen er den hvide sandbund, man ser. Vandet er så klart og stille, at man ikke ser eller hører det. 

På vandretur i regnskoven.

Et af de smalle sandtracks, som man kører på, når man skal indover øen. Om der tit er nogen, der sidder fast? Ja, det er der.

En god, lang travetur i sand for at komme til Lake Wabby. Endnu en ferskvandssø midt på øen, kun 10 km fra Lake McKenzie, men helt anderledes.

Drengene nød at lege i sanddynerne.

Sandet er af allerfineste kvalitet.

Vi nøjedes kun med at soppe i Lake Wabby.

På Fraser er der, i lighed med andre steder i Australien, vilde dingoer, som er en slags ulv eller vild hund. I 2001 blev en dreng dræbt på øen af dingoer, og dingoerne bliver ofte tiltrukket af de mange campister på øen og deres madforråd. Derfor er der strenge restriktioner for interaktion med dingoerne, det er f.eks. strengt forbudt at fodre dem eller på nogen måde efterlade madrester. Man får også instrukser om ikke at færdes alene, at holde sine børn inden for armslængde og nogle steder endda at have en kæp med til at forsvare sig med. Dette billede er taget ud af bussens vindue, vi måtte ikke få lov at stige ud.

Vi var også så heldige at spotte hvaler i havet. De migrerer lige nu mod nord for at parre sig. 

Hvaler igen.

Maheno skibsvraget, som drengene havde glædet sig til at se.

Vi var rigtig heldig med at se dyreliv. Her spottede vi en ørn.

Og en lille søløve, muligvis en unge, der var kommet tæt på kysten. Vores guide sagde, at det var første gang, han havde set sådan en.

Champagne Pools, et område, som klipperne naturligt har lukket af, så man kan bade der, i sikkerhed for hajer og bølger og understrøm. Klipperne er i øvrigt slet ikke klipper, for det findes ikke på sandøen. Det er urgamle rester af skov, der er blevet presset hårdt sammen gennem tusindvis af år.

Udsigt fra Indian Head, et udsigtspunkt formet af samme "klippe"materiale.

Ser du den sorte skygge? Det er en tigerhaj på størrelse med en bus. Billedet er taget meget højt oppe fra udsigtspunktet Indian Head.

Den sorte skygge er en stingray.

Oliver former en skildpadde i sandet.

Denne dingo så vi på stranden et sted, hvor vi godt måtte stige ud af bussen. Heldigvis ignorerede den os fuldstændigt, da vi var en stor gruppe af mennesker.

Vi vader gennem Eli Creek, endnu en skøn ferskvandsbæk, som løb direkte ud i havet. 

Eli Creek var klar og kold, og nogen kunne ikke modstå fristelsen til at dyppe hele kroppen.

Lørdag aften, tilbage med prammen mod solnedgangen.

Fraser Island var en af de bedste oplevelser vi har haft på vores lange rejse, og vi forstår godt, hvorfor aboriginerne kalder den K'Gari, Paradis.