Der har været lidt stille på bloggen de seneste par dage. Det skyldes, at vi simpelthen har været for trætte til andet end at spise og sove efter dagens program. Vi har brugt de sidste 3½ dag her på Gili Air til at tage PADI dykkercertifikat, og der har været praktisk og teoretisk undervisning cirka 10 timer hver dag. Intensivt, men sjovt og godt. Nu har vi alle papir på, at vi er dykkere.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at prale af vores fantastiske børn, som ud over at være pragtfulde rejsekammerater, også har været uovertruffent dygtige på dette kursus. De har været super-seriøse omkring det, og de har begge haft nemt ved at følge med, selvom al undervisning foregik på engelsk.
Træning i poolen
Nikolaj og vores instruktør, Gab, stiger ned.
Oliver i fin stil
Vi har helt styr på dykkertegnsprog. Nikolaj er OK.
Sidste øvelse på sidste dyk. Navigering efter kompas under vand. Her er det Marcus sammen med Gab.
Alt er OK.
Børnene valgte hinanden som dykkerbuddies.
Familieselfie under vand.
På vej hjem med båden efter et dejligt sidste dyk
Familien Kolbe og vores dykkerinstruktør, Gab.
Beviset!
Gili Air er et skønt lille paradis. Vi har ikke haft så frygtelig meget tid til at undersøge øen, da vores dage har været rimelig fyldt op, men vi har da nået at få en yndlingsrestaurant, som vi har besøgt hver dag. Lemongrass hedder den, og de laver knaldgod mad, selvom deres køkken næppe ville blive godkendt i DK.
Primitive forhold, men dygtige kokke.
De sidste to aftener har vi gået ned til stranden for at nyde solnedgangen. På Mowie's kan man sidde i en sækkestol og slappe af, mens man ser solen gå ned og samtidig få serveret et godt måltid mad.
Vi gennemgår den sidste teori inden aftensmad i skønne omgivelser.
I morgen skal vi videre til en anden af de tre Gili-øer, Gili Trawagan, også bare kaldet Gili T. Vores program herfra er frit, vi har absolut ingen planer, men mon ikke vi skal ud i vandet på den ene eller anden måde? Efter Gili T går turen hjemover, med et kort stop på Bali.
De sidste par dage, vi var i Ubud blev brugt på forskellige oplevelser. I torsdags var vi på cykeltur. Downhill, som der stod i brochuren. Det betød at vi brugte bremsen mere end pedalerne. Men det var sjovt og hyggeligt, og vi havde selskab af den sødeste familie fra New Zealand. Så nu har vi nye venner, vi er inviteret på besøg hos, skulle vi komme forbi New Zealand eller Fiji, hvor de også ejer en ejendom.
Mange mennesker, der skal koordinere fælles cykeltur
Undervejs besøgte vi en kaffeplantage. Her demonstrerer damen, hvordan man rister kaffe på den oprindelige måde. Den kaffe, hun rister her, er Luwak-kaffe, også kaldet "poop-coffee", eller lorte-kaffe, på dansk. Den er meget dyr, fordi bønnerne først har passeret gennem tarmsystemet på det lille, væsellignende dyr, de lokale kalder en luwak.
Vi fik smagsprøver på alle de drikke, der blev lavet af afgrøder fra plantagen. Overraskende nok kunne vi alle godt lide det meste, selv de ikke-kaffe-drikkende forældre. Bagefter købte vi poser med vores favoritter fra shoppen. Godt de tager Visa, sådan et sted, langt ude på landet.
Vi besøgte også et traditionelt, balinesisk hjem og fik forklaret en masse omkring de hinduistiske traditioner og skikke, herunder det tempel som er i hvert eneste hjem.
Vi lavede også et lille stop ved en elementary school og mødte disse søde og charmerende unger.
Forrest en af vores 4 flinke cykel-guides/-hjælpere, efterfulgt af os
Fredag var vi for første gang på turen opdelt med vilje. Nikolaj og drengene var klar på noget action blandt trætoppene i "Bali Treetop Adventure", mens Helle havde mere lyst til action på shopping-tur blandt de mange spændende butikker med kunst, tøj og smykker i Ubud.
Så kl. 8 om morgenen hoppede Nikolaj og drengene ind i vores lejede bil, som inklusiv en dygtig engelsk-talende chauffør, benzin og frie kilometer i 8 timer kun kostede 400 danske kroner, og så tog vi afsted mod trætoppene...
Trætop-parken bød først på en grundig sikkerhedsinstruktion efterfulgt af en demonstration af at vi havde forstået principperne, og så var der ellers dømt fri leg på de mange forskellige baner blandt trætoppene. Der var mange forskellige elementer på ruterne, herunder vipper højt i luften, tønder at kravle igennem, wirer at balancere på, men noget af det allersjoveste var de lange zip-lines, hvor man med høj fart bevægede sig op til 160 meter fra et træ til et andet, for at lande sikkert i et net.
Vi fik til fulde brugt foto- og video-faciliteterne på blandt andet vores GoPro action-kamera, men pga. dårlig wifi-forbindelse på vores nuværende hotel, må vi desværre nøjes med herunder at vise fotos, da videoerne fylder meget.
Nikolaj og drengene er klar til en god oplevelse.
Der var nogle steder langt ned fra toppen af ruten.
Oliver i gang med en god zip-line-tur.
Marcus i gang med en balance-opgave højt oppe.
Nogle af de besøgende havde lidt svært ved nogle af udfordringerne. Her er Oliver i gang med at hjælpe en dreng op fra en svær udfordring.
Oliver højt til vejrs på den sværeste bane vi nåede på de 2.5 time vi havde.
Alt i alt har det været nogle dejlige dage i Ubud, men nu er det tid til at tage videre til de smukke Gili-øer, hvor dykning bliver blandt højdepunkterne.
Vi har tilbragt to dage i Lovina, som ligger i det nordlige Bali. Vandet i Lovina er helt stille og klart og sandet på stranden er sort af vulkansk aske. I går morges stod vi meget tidligt op for at stige ombord i en udriggerkano og sejle ud for at se delfiner. Der var ikke så mange delfiner at se, men vi fandt et par stykker. Det var rigtig skønt at sejle ud, se solen stå op over havet og mærke den kølige morgenluft i ansigtet.
I dag havde vi lavet en aftale med skipper fra i går, at vi skulle ud at snorkle. Der er det fineste rev lige ud for kysten og vandet er som sagt krystalklart og helt blikstille. Perfekt snorkelbetingelser.
Vi så mange fisk og flotte koraller og vores GoPro kamera kom virkelig til sin ret.
Til sidst mødte vi også en elektrisk ål, og vi kunne mærke planktonen i vandet, der blev elektrisk ladet og prikkede som nåle på huden.
Vi tjekkede ud fra vores hotel i Lovina til middag og mødtes med vores driver, der skulle fragte os til Ubud. Undervejs stoppede vi ved et hinduistisk tempel, hvor vi alle skulle iklædes sarong for at komme ind.
Derefter kørte vi til Kintamani, hvor der skulle være en fantastisk udsigt over Bakur-søen. Udsigten var også fantastisk, men vi gik direkte i en turistfælde, da vi blev sat af ud for en restaurant med udsigtsterrasse, og naturligvis gik direkte ind og spiste frokost sammen med hundredevis af andre turister. Det blev hele rejsens allerdyreste måltid for ganske middelmådig buffetmad.
Bagefter kørte vi til Penglipuran, der er en traditionel, hinduistisk landsby, som er meget smuk i sin arkitektur.
Nu er vi landet på vores hotel i Ubud, hvor wifien er dårlig, så jeg har måttet prioritere upload af billeder. Hvis du gerne vil se billeder fra fx Penglipuran, så gå ind på min Instagram, hvor jeg har lagt et billede op. Søg på helle_l_k
I dag har vi forladt Sanur på sydøstkysten af Bali for at tage til Lovina i nord. Vi har haft en driver hele dagen, så i stedet for at køre direkte til det nye hotel, har vi besøgt forskellige seværdigheder undervejs.
Vi kørte lige forbi en optakt til en traditionel hinduistisk ceremoni. Alle var iklædt deres fineste, traditionelle klædedragt og gik i optog gennem gaden.
Første stop på turen var ved Jatiluwih risterrasserne, hvor vi gik en tur og studerede det sindrige vandingssystem og nød den spektakulære udsigt.
Efter risterrasserne kørte vi videre til Ulundanu templet, som er et balinesisk, hinduistisk tempel, der ligger direkte ved og i Beratan søen.
En Kolbe i en kolbe
Sidste stop inden Lovina var Git-Git tvillinge-vandfaldene, som er 48 m høje. Vi fik os en guide med på vejen, som kunne fortælle os om plantelivet undervejs. Han viste os bl.a. nellike, vanillie-orkide, citrongræs, kaffe og kakaoplanter.
Kaffebær
Nu er vi så på vores hotel i Lovina, selvom hotel nok ikke er en korrekt betegnelse. Vi har nemlig fået en temmelig stor to-etages villa for os selv. Raja, hedder huset. Det betyder konge, og vi føler os også lidt kongelige. Det er det fineste sted, vi har boet indtil videre.
Vi har selvfølgelig indviet svømmepølen. I aften skal vi tidligt i seng, for vi skal tidligt op i morgen og på delfinsafari.
Når man rejser i længere tid, har man ind i mellem brug for at holde ferie fra sin ferie. Det har vi brugt de sidste par dage på, efter nogle begivenhedsrige uger i Singapore og på Sumatra. Vi har indlogeret os på Sri Phala Resort i badebyen Sanur på Balis sydøstlige kyst, og vi har fået slappet af, pakket ud, vasket tøj, badet i poolen og spist god mad. I morgen er vi klar til at rejse videre nordpå, til Lovina, hvor vi blandt andet skal ud og se delfiner. Vi har en chauffør hele dagen, så vi regner med at vi skal rundt og se lidt af øen, inden vi lander i Lovina.
På stranden i Sanur
Udriggerkano på land
Udsmykning på et af de mange templer
Vi bor i en "villa" i to etager. Badeværelset nedenunder har en traditionel lille have med. Der bor også et firben, som er noget større end de, der løb rundt på væggene i Sumatra. Den er så stor, at vi synes, vi var nødt til at give den et navn. Den hedder nu Øgle-Frants.
Trafikken på Bali er en smule mere civiliseret end på Sumatra. En lille smule. Men man kan stadig have plads til en hel familie på en scooter, selv med et spædbarn. I det mindste er det ikke børnene selv, der kører, som vi så på Sumatra.
Overalt står der små offergaver med blomster og måske lidt mad i. Her har de hobet sig op på gaden.
Et af de mange små templer i gadebilledet.
Stranden er smuk
Spabehandlinger er rigtig billige, så for ca. 20 kr per person fik vi lavet manicure, og for 20 kr ekstra var vi nogen, der fik neglelak på.
